Hvad er en Power Hour?

En Power Hour er en times kollektiv uforstyrret, koncentreret arbejdstid. Det er en mulighed for at gå i dybden med udvalgte opgaver og projekter, som kræver fokus og fordybelse.

Evnen til fordybelse er en muskel der skal trænes

En af de største udfordringer for en effektiv arbejdsdag i dag er forstyrrelser.

Rigtig mange oplever, at de ikke kan få arbejdsro til at løse deres opgaver. Udover at det helt oplagt tager meget længere tid, når forstyrrelserne er mange, så er det også en stor udfordring, at man ikke oplever at kunne fordybe sig i sit arbejde og at man ikke kan fastholde koncentrationen.

Hvad mange måske ikke er klar over, så er evnen til at kunne fordybe sig og fastholde koncententrationen, som en muskel der skal trænes. Det er ikke noget vi nødvendigvis bare kan.

I takt med at vi lever mere og mere fragmenterede liv, så svinder vores evne til at kunne holde fokus og derfor har vi brug for en powerhour.

En Power Hour er et mentalt fitnesscenter, hvor man dagligt træner sin evne til at kunne holde fokus ved uforstyrret at udføre dybere, strategisk arbejde og tænke store tanker.

Hvilke fordelene opnås med en Power Hour?

Udover de helt åbenlyse fordele der er ved at lære at fordybe sig og koncentrere sig om sine opgaver, så har indførelsen af Power Hours rundt omkring i virksomheder også været med til at afhjælpe aftenarbejde.

Kortere arbejdsdage

På mange arbejdspladser er udfordringerne med manglende arbejdsro så store, at medarbejderne føler det nødvendigt, at tage arbejdet med hjem om aftenen. Det giver nogle rigtig lange arbejdsdage, for om aftenen har vi ikke den samme kognitive kapacitet til rådighed. Derfor tager en opgave, der måske ville tage en time at løse om formiddagen, hurtigt to til tre timer at løse, når den ligger om aftenen.

Større trivsel

Desuden påviser mere og mere forskning, at der er en tydelig sammenhæng mellem fordybelse og trivsel på arbejdspladser. Vi medarbejdere oplever simpelthen en større arbejdsglæde når vi har mulighed for at koncentrere os og fordybe os i vores opgaver.